mandag den 8. september 2008

Startrefleksion

Min hverdag er præget af medier fra jeg vågner op til jeg falder i søvn. Min mobil vækker mig, jeg ser nyheder og læser mails mens jeg ser morgenmad. På vej i skole hører jeg musik på min Ipod imens jeg læser en gratisavis eller to. I løbet af dagen får jeg læst i diverse bøger, set mere tv og surfet endnu mere på nettet. Når jeg kører bil lytter jeg til P3. Medier gør at jeg aldrig behøver at kede mig. De værktøjer der bringer information og underholdning ind i mit liv. Så kommer man til at tænke: Hvordan ville det så være hvis man i en uge skulle leve helt uden medier?

Et nyt medie?
En blog… Et begreb der er mere eller mindre nyt for mig - og åbenbart også min computer - eftersom jeg skulle tilføje det til ordbogen i Word. Når jeg opdager et nyt medier er det altid med en vis skepsis og en masse spørgsmål. Jeg har også lidt svært ved at finde ud af hvad det egentlig er og hvad den kan bruges til? Er blog ikke bare et moderne ord for dagbog? Det elektroniske element i bloggen, modsat dagbogen, giver mig bare muligheden for at dele mine tanker med hele verden i stedet for at holde dem for mig selv. Hvis nogen gider læse den? Og hvis den bliver den til noget, altså sådan rigtigt? Måske kun til de indlæg fra studiet, måske bliver det et nyt indlæg til hver dag? Det er vel egentlig også det er så fascinerende ved medier, man ved aldrig hvad eller hvornår det kommer. Det kan også være det er der allerede, helt uden man ved det?

For at vende tilbage til begyndelsen, er det faktisk ikke så tosset at leve uden medier et par dage eller en uge, man glemmer alligevel hurtigt hvad man går glip af. Men når man så kommer tilbage til medielivet igen, syntes det svært at leve uden.